12
nov
11

Hvordan opbygges et musikstudio?

Hvad er et musikstudie?
Uanset størrelsen af studiet og hvilken slags musik du har tænkt at kaste dig over, er der nogle grundlæggende ting der skal være på plads for at du kan kalde dig studieejer. Du skal have en arbejdsplads, gerne så ergonomisk som muligt, hvorfra du styrer alting. Mere om det senere. Du skal have en optagemulighed helst i en optageboks eller et optagerum ved siden af – vi har et par artikler der handler om hvordan man bygger en vokalboks eller et lydtæt rum, så det springer jeg over her. Du skal muligvis lave noget akustikregulering af dit studielokale – man kan indrette sig ud af en del problemer hvis man starter i et tomt lokale. Igen, mere om det senere.
Det var studiet. Besøgende vil nok gerne på toilettet en gang i mellem, og det er også en god ting med nogle køkken forhold, ligesom du skal have nogle siddepladser klar.

Hvad skal man bruge af teknik?
Start med en fornuftig computer. Optimalt en stationær computer. Du kan få væsentligt mere skærmplads, du er ikke begrænset af køleproblemer, og du kan gemme computeren væk så du ikke hører den når du arbejder. Du kan stoppe de fleste af de værktøjer du skal bruge ned i den, jeg tænker her på software til optagelse og redigering samt alskens hjælpeprogrammer i form af plugins eller virtuelle instrumenter – der er mange muligheder. Alt for omfattende til at komme ind på her, men som udgangspunkt bruger rigtigt mange Pro Tools, Logic eller Cubase. Så kan du tilføje plugins efter eget ønske, udvalget er enormt!
Hvis du er fuldstændig blank med hensyn til valg af computer, kan du starte med at tale med dem i din omgangskreds der kender noget til computere. I musikforretningerne kan du tit få lov til at sidde i ro mag ved en computer og klikke rundt, og du kan også surfe Youtube for instruktionsvideoer der handler om softwaren.
Et professionelt lydkort er nødvendigt. Du har brug for lidt mere end bare stereo- ind og ud, for du skal have mulighed for at sende lyd til artist hovedtelefoner, som ikke nødvendigvis er den samme som den lyd du optager. Sangere har godt af lidt rumklang i deres hovedtelefoner, det virker befordrende for deres præstation. Modsat rappere der helst lytter på et “tørt”
signal.
Du skal have et par studio monitors. Den generelle forskel på monitors og højttalere er at højttalere er lavet til at lyde “godt” hvor monitors er lavet til at “afsløre” alt hvad der foregår i musikken. Monitors er lavet til at lyde så præcise som muligt, og så er de også bygget til et hårdere brug. De tåler bedre at der bliver spillet højt på dem længe ad gangen.
Og de koster alt mellem et par tusinde og op til ca 100K. Her er det smag og behag, og især pengepung der afgør dit valg. Ind i musikforretningen og lytte. Hvis du gør det, bør du tage noget musik med du kender, og høre det på de monitors du er interesseret i.
Hvis du er på udkig efter et 2.1 system, altså 2 satelitter og en subwoofer, synes jeg at det er nærmest livsnødvendigt at der sidder en trinløs gain på sub’en. Jeg har prøvet at have et mas med en subwoofer i et lille rum. Den havde kun 4 indstillinger på gain, så valget stod mellem lidt for meget eller lidt for lidt. Kunne have været undgået hvis der havde været et trinløst potmeter. Du kan læse mere om højttalere i vores artikel “Hvilke højttalere skal man vælge til et musikstudie og hvordan placeres de?”
Til at starte med skal du have en god mikrofon til vokaler, og helst med en hardware kompressor/forforstærker, og en brugbar mikrofon til talkback så du kan tale med vokalisten gennem hovedtelefonerne. De hovedtelefoner der skal bruges i boksen bør være lukkede, dvs at de slutter tæt med en blød kant. Lukkede hovedtelefoner larmer ikke så meget, så der kommer mindre hovedtelefonlyd med på dine optagelser.
Til sidst bør du tænke på noget nem kontrol af volume og andet. Enkelte lydkort har alle de nødvendige knapper og funktioner, og eller kan man købe forskellige hardware løsninger til dette, kaldet controllere. Der er mindst 10 på det danske marked, hvilken der er den rigtige kommer an på dit øvrige udstyr.

Det her var det grundlæggende, der kan udbygges i det uendelige nærmest. Jeg har ikke nævnt nogle specifikke mærker – med vilje, ligesom det er også svært at komme med gode råd til kabelføring og indretning af studie i en artikel som denne her. Men så har vi heldigvis en stribe artikler der dykker lidt grundigere ned i de enkelte aspekter. Tak fordi du læste denne artikel.

12
nov
11

Hvordan bruger man en mikrofon og kompressor?

Der kommer desværre lidt teknisk indhold her og hvis du er i tvivl om dB eller andet jeg omtaler, kan du med fordel læse vores artikel “Hvad er lyds grundlæggende egenskaber?”

Hvorfor bruger man en kompressor til at optage mikrofonlyd?
Hvis du skal lave vokaloptagelser til sang eller rap er en klar og veldefineret optagelse det bedste udgangspunkt for en god produktion. Desværre er vokaler noget af det mest gale du kan optage, fordi signalet svinger fra næsten uhørligt til larmende som en jetjager – hvis din vokalist fyrer den af tæt på en mikrofon får du faktisk noget ind der minder om niveauet fra en jetmotor, måske efterfulgt af noget der minder om en hvisken. Altså store udsving i forskellen på svageste og kraftigste input, og minder ikke om særligt meget andet du kunne finde på at optage. For at få sådan et signal til at virke mixet ind i noget musik, er du nødt til at få de svageste passager skruet op og de kraftigste skruet ned. Det er grundlæggende dét en kompressor gør. Optimalt bruger man en hardware kompressor forbundet til mikrofonen, og forbinder så kompressorens output med et input dér hvor man optager (lydkort, harddisk recorder, båndmaskine – what ever), alternativt hvis man ikke har en hardware kompressor optager man på sin computer og bruger så en kompressor plug-in i det digitale domæne. Hvis du skal optage sådan et signal direkte ind i din computer er du nødt til at skrue godt ned hvis du skal undgå at de kraftigste niveauer bliver klippet i toppen, og så risikerer du at kabelstøj og lignende bliver komprimeret op til noget hørbart.

Hvilken mikrofon skal jeg vælge:
Mikrofonen kan være et helt kapitel for sig, og der er mange opfattelser af hvad en god mikrofon er, du kan købe mikrofoner fra Kr. 35 og opefter til over Kr. 50.000. Jeg har hørt ret gode optagelser lavet på en bærbar computer med den indbyggede mikrofon (det er sådan én til højst 35 Kr) og jeg har også hørt nærmest amatøragtige optagelser indspillet med dyrt grej. U2 med Bono i spidsen har indspillet flere albums med en Shure SM 57 mikrofon til ca 1000 Kr. fordi sådan en mikrofon sang Bono i til deres koncerter, og han ønskede samme lyd på deres albums som når de optrådte live. Det tænker man ikke lige over hvis man hører nogle af de pågældende numre, for Bonos vokal står knivskarpt frem og lyder godt alligevel! En kvalitets mikrofon (dvs fra ca 1000 Kr.) er afgjort det bedste til studiebrug; du får en mere solid mikrofon med den rigtige tilslutnings mulighed, og som regel forberedt på elastisk ophæng i et mikrofonstativ. Vigtigt, fordi en mikrofon uden er meget følsom for støj fra omgivelserne, som hvis du kommer til at skubbe til stativet under optagelse – eller bare vipper med foden i takt til musikken. Studie mikrofoner skal almindeligvis have strøm for at virke, det hedder phantom power og er 48 Volt som mikrofonen får gennem lydkablet. Findes på stort set alle kompressorer samt fornuftige lydkort, og vigtigt, for en mikrofon der forventer phantompower siger ikke en lyd uden! Og pas lige på her; hvis du har en mikrofon der virker uden phantompower kan du risikerer at brænde den af hvis den får phantompower!
Hvis du er i tvivl om hvilken mikrofon du skal vælge kan du besøge en velassorteret musikforretning og medbringe et par hovedtelefoner du kender lyden af i forvejen og så afprøve hvordan nogle forskellige mikrofoner lyder. Afhængigt af hvad du skal optage er det nemlig ikke sikkert at den dyreste er den fedeste, nogle vokaler lyder nogengange bedre på en lidt billigere mikrofon. Du kan også leje en dyr mikrofon et par dage for få hundrede kroner – det har jeg selv gjort flere gange hos European Tour Production i København (www.etp.nu) Rare mennesker med et stort udvalg.

Mine mikrofon erfaringer:
Jeg er temmelig kritisk med vores mikrofonlyd, og jeg har prøvet noget der minder om 20 forskellige mikrofoner gennem tiden, både dyre og knap så dyre mikrofoner (AKG, Shure, Beyer Dynamics, DPA, ES Electronics, Røde, Neumann og lidt flere). Nu bruger jeg en Neumann TLM-108 som koster ca 8000 Kr. inklusiv ophæng, og som jeg synes er mere alsidig, og bedre lydende til rap, end min tidligere yndling DPA 4006 som koster det dobbelte. Vi har også et stereosæt SE Electronics SE3 som koster ca 4000 Kr. inklusiv ophæng, de lyder rigtigt godt på vores klaver. Jeg er ikke tilhænger af rør mikrofoner (alle dem jeg har nævnt har været kondensator mikrofoner). Rør forvrænger lidt, især når man har meget signal. Det lyder sådan set meget godt, men hvis man gerne vil lave en optagelse uden, har man et problem. “Rørlyd” er noget jeg laver som efterbehandling senere, hvis det skal være.

Lidt mikrofon teknik:
Hvis du skal indspille afslappet sang eller rap, bør du bede din vokalist om at stå så tæt på mikrofonen som muligt. Du får alle de fine nuancer i stemmen bedre med på denne måde – men det kræver som regel et pop filter. Det er typisk en ring med noget fintmasket væv som sidder mellem mikrofon og vokalist. Visse vokallyde som “P” giver en kraftig luftstrøm ud af munden – prøv at sige P halvhøjt med din hånd 5-10 cm fra din mund – der kommer et ordentligt lufttryk, som en mikrofon tror er en kraftig baslyd. Det er denne luftstrøm du fanger med et pop filter. Koster ca Kr. 300, men kan selv fremstilles af en éngangs renseribøjle og et par nylonstrømper!
Hvis du har en erfaren vokalist ved mikrofonen, ved han eller hun godt at man skal trække hovedet lidt tilbage når man fyrer lidt mere til sin vokal for at undgå overstyring. Prøv at se noget live optræden på You tube med f.eks Christina Aquilera, hun justerer hele tiden sin mikrofonafstand. Det skal du, som producer, sørge for at din vokalist også gør!

Kompressoren i detaljer:
Og så skal kompressoren (eller forforstærkeren eller indgangstrinnet m.v. – kært barn har mange navne) indstilles! Start med at bede din vokalist om at synge eller rappe hen over et loop så du har lidt tid til at dreje på knapper. Først indstiller du indgangen, hedder typisk gain eller input gain, til så høj som muligt uden røde lamper (overstyring). Så selve kompressoren; Der er gerne op til 5-6 knapper men generelt: Threshold, Ratio, Attack, Release og Make-up gain eller Gain. Threshold kan virke lidt mystisk, fordi jo mere du “skruer ned” for Threshold, jo mere laver kompressoren! Forvirret? Threshold betyder “tærskel”, alt signal HØJERE bliver behandlet af kompressoren, så hvis du sætter Threshold til 0 dB laver kompressoren ikke noget og hvis du skruer helt modsat “maser” kompressoren hele signalet (det er ikke alle kompressorer der har 0 dB i toppen, den kan hedde -20 dB og bunden kan hedde -60 dB eller uendeligt – kig på scalaen ved knappen hvilken vej du skal dreje (for der er forskel fra kompressor til kompressor) – jo højere -dB tal, jo mere komprimering!
Ratio bestemmer hvor meget der skrues ned for de signaler der er over Threshold: Ratio 2:1 betyder at alt over Threshold bliver skruet ned til det halve af hvad det var, 10:1 betyder at signalet over Threshold bliver skruet ned til en 10. del. Attack og Release handler om hvor hurtigt kompressoren starter og stopper igen når der er noget at komprimere, og Gain skruer hele signalet op igen (for kompressoren har jo lige skruet ned for noget af signalet, så det faktisk er lavere). De her funktioner påvirker desværre hinanden, så start med en mild indstilling for du kan altid efterbehandle signalet, og du ønsker at optage “så meget som muligt” ind i computeren eller på bånd måske. Start med en Threshold værdi på -15 til-20 dB og med lav Ratio måske 2:1, kort Attack men ikke hurtigere end ca 30 ms for det lyder kunstigt og et halvkort Release mellem 0,2 og 0,5 sek (nogle kompressorer har en auto indstilling – prøv den og hør hvordan det lyder). Der sidder gerne nogle LED’er eller et viserinstrument der viser hvor meget kompressoren skruer ned, sigt efter 1 til 3-4 dB dæmpning periodisk – kompressoren behøver ikke arbejde hele tiden, men den skal se aktiv ud næsten hele tiden. Hvis du justerer Attack og Release så udslaget på din kompressor er i takt med din vokal er du godt på vej. Hvis Release er for langt, og du kan se at kompressoren halter lidt bagefter med at holde op med at komprimere, kan du risikere(?) at få en pumpende lyd ud af det, en klassiker. Til sidst fyrer du op under Gain så du får så kraftigt et signal som muligt optaget uden at du får røde lamper i dit optageudstyr! Rigtigt indstillet bør du ikke opleve at du kan “høre” kompressoren.
Der findes hardware til dette her med andre ekstra funktioner så som EQ, Expander, De esser og andet godt. Det kan du læse mere om i vores artikel “Hvordan bruger man plug-ins og hvad gør de?” men expanderen kan vi godt lige vende.

Expander:
Hvis du har sådan én i din kompressor er den fed til at fjerne baggrundsstøj med – en expander er en slags omvendt kompressor der lukker helt for signalet når dette kommer UNDER expanderens Threshold, så her skal Threshold være noget lavere, omkring -40 dB. Hvis Threshold kommer for højt op, måske -20 dB, vil noget af vokalen blive klippet af! Med den rigtige indstilling i nærheden af det jeg lige har beskrevet, vil din mikrofon virke mere følsom og stille i dine optagelser, og lytter du bagefter til din optagelse bør den lyde klart og naturligt med god volume. Hvis du komprimerer for meget får du en pumpende volume fornemmelse når du afspiller optagelsen. Prøv engang at skrue vildt op for komprimeringen og hør hvordan det lyder, så du ved hvad du skal undgå.

Hvis du har en længere session med en vokalist, bør du holde godt øje med dit optage signal. Almindeligvis starter selv de dygtigste vokalister ud med at synge eller rappe i et bestemt niveau, der så langsomt stiger hen igennem sessionen efterhånden som vokalisten “bliver varm”. Så almindeligvis bør du skrue lidt ned på indgangs gain undervejs for at undgå overstyring og samtidig holde et ensartet niveau på dine optagelser. Jeg har flere gange oplevet en forskel på mere end 6 dB fra start til slut i en session – det er altså en fordobling af volumen. Igen mere om det i vores artikel jeg nævnte i første afsnit, “Hvad er lyds grundlæggende egenskaber?”. Og hvorfor? Ensartede optagelser gør dit efterfølgende arbejde meget nemmere. Det er nemmere at udskifte enkelte optagelser, eller kopiere optagelser rundt i dit arrangement uden at du skal til at justere volumer og EQ mv for at få en ensartet færdig lyd.
Summa Summarum: Hvis du optager nogle rene, kraftige vokalspor ligger produktionen åben for alle retninger og genrer. Du kan skrue ned, du kan lægge alle mulige effekter på optagelsen, og du kan tage dem af igen hvis der er for meget på. Hvis du starter med nogle småforvrængede spor og måske med genklang fra dit optagrum, har du allerede effekter på sporene du ikke kan tage af – ikke sådan bare lige i hvert fald! Du kan læse mere om optagerummets udformning i vores artikel “Hvordan laver man en vokalboks på rimeligt budget?”

Det var en af de tungere artikler, men også et af de vigtigste områder i forbindelse med musikproduktion med vokaler. Og så er det din tur. Hvad oplever du, hvad bruger du af grej? Er der noget der driller så du ikke får det forventede resultat? Skriv til mig i kommentarboksen. Tak fordi du læste min artikel.

12
nov
11

Hvordan akustikregulerer man sit musikstudie?

Denne artikel handler om hvordan man sikrer sig en ordentlig lyd i sit musikstudie – det bliver studiet ikke lydtæt af! Du må ikke forvente at din nabo ikke længere kan høre din musik selvom du har fyldt hele studiet op med æggebakker, så hvis larm er dit problem skal du nok ud i en noget kraftigere lyddæmpning. Du kan læse mere om dette i vores artikel “Hvordan bygger man et lydtæt rum?”

Akustikregulering:
Er en justering af lyden i det rum du arbejder i med din musik. Hvor meget man er nødt til at regulerer afhænger af mange ting. Det du gerne vil opnå er at du hører dine højttalere uden påvirkning fra rummet – altså som om rummet ikke rigtigt er omkring dig. Det betyder at dit rum ikke må have en høj genklang af det der spilles, og den klang der er tilbage efter en regulering af rummet er neutral i forhold til det der spilles. Så kan det være at der skal reguleres, og hvordan griber man fat i det?

Hvormeget skal der akustikreguleres?
Du har et fantastisk måleinstrument – helt gratis – lige ved: dine ører! Der er en balancegang her, for hvor meget der skal dæmpes afhænger lidt af smag og behag. Stort set alle steder vi færdes, også ude i naturen, oplever vi forskellige former for “rumklang”. Hvis man dæmper sit rum meget kraftigt kan det have nogle ulemper. Akustiske instrumenter lyder underlige, meget flade og tamme i lyden i sådan et rum, så hvis du ka li at spille klaver eller guitar i dit studie skal du ikke dæmpe for meget.
Prøv at bevæge dig rundt i lokalet og lave nogle korte kraftige lyde. Et godt håndklap, et kraftigt knips, 2 trommestikker mod hinanden eller måske en meget kort lyd du selv laver med munden. Og lyt efter hvad der kastes tilbage fra rummets vægge og loft. Efterklangstiden i en god koncertsal er ca 1.4 sekund – det får instrumenterne til at lyde fantastisk, men er en del i overkanten af hvad man generelt ønsker. Hvis du er i tvivl kan du sætte en mikrofon op i rummet dér hvor du har blommen når du sidder foran højttalerne. Hvis du bruger en mikrofon med kugle karakteristik skal den pege lodret op. Nyre- og supernyre karateristiske mikrofoner (velnok det mest almindelige) skal pege fremad. Så indspiller du dine lyde du laver rundt omkring i rummet, og bagefter kan du analyserer optagelsen i dit software. IXL fra Elemental Audio Plugins laver nogle fede analyseværktøjer hvor du også kan se bredspektret analyse af frekvensgang og niveau. Efterklangstiden kan du se direkte på din waveform når du zoomer lidt ind. De lyde du har lavet bør ligne et untight lilletrommespor.
Den waveform du ser nedenunder er en lilletromme. Den gule del er skindet der flexer efter at trommestikken er væk og den grønne del er efterklang fra rummet, ca et kvart sekund og pænt tørt (mix balancen på rumklangsmaskiner har i mange år heddet wet-dry) men du kan sagtens lave god lyd med 1 sekunds efterklang i dit rum. Det bliver så til gengæld vigtigt at du sidder rigtigt i forhold til dine højttalere.

Dæmpningsmaterialer:
Hvis du skal dæmpe let for efterklang er æggebakkeskum rigtigt godt. Det dæmper ikke meget, det er et let materiale som baslyde bevæger sig igennem som om det ikke var der, men har til gengæld en overbevisende evne til at sprede de lyse frekvenser så meget at de virker betydeligt mere dæmpede end de egentlig er. Lyden diffunderes mere end den bliver bremset i skummet.
Rockwool pladebatts er et isoleringsmateriale til facader og findes i 8 tykkelser fra 30 til 195 mm. Det er et tæt og tungt materiale som virkelig æder noget lyd.
Som en mellemløsning kan man bruge almindelig Rockwool eller Glasuld. Isoleringsmaterialerne bør pakkes ind. Du kan købe noget listetræ og bygge en ramme hvor isoleringen passer og pakke isoleringen ind i stof.

Diffusere:
Er materialer der har en kraftig struktur og helst også er porøse. Klassikeren, æggebakken, er netop det. Diffusoren skal sprede den lyd der rammer ud i alle retninger. Resultater er en lyd der er svær at retningsbestemme, og spredningen “fortynder” lyden så den virker lavere. Mange ting og materialer kan bruges, en stuebirk fungerer også som diffuser. Ellers er det kun fantasien der sætter grænse for hvad man anvender. Dr. Keiff fortalte mig om et sted han havde set hvor man brugte hundredevis af CDer ophængt hver for sig i tynd nylontråd i forskellige højder, og i vores eget studie har jeg bygget en diffusor på 2 kvadratmeter af resterne af en plankeværks produktion min mor havde sat i søen. Alle de nye planker skulle skæres ud med pæne rundinger foroven. Alle de bølgeformede stykker tømreren skar af sidder nu i en ramme og fungerer som diffusor på bagvæggen.

Basfælder:
Når du spiller musik og skruer lidt op kan du måske opleve at der er meget mere bas nogle steder, gerne i hjørner eller steder hvor der er smallere end i resten af rummet. Hvis det er et hjørne hvor man ikke lige kommer – der kan stå en plante eller sofa i vejen – behøver du egentlig ikke gøre noget ved det. Det er straks værre hvis du vil have en siddegruppe i sådan et hjørne. Der skal bruges noget tykt og tungt som pladebatts. Du kan sætte batts på hver sin væg i hjørnet eller skære pladerne skrå bagpå og sætte dem i hjørnet så dette bliver skråt. Hvis du er i et mindre rum kan det være at du er nødt til at gå grundigere til værks for at slippe af med uønskede rumlelyde. Det kan være nødvendigt at bygge en større basfælde, og udformningen af den kan være en hel videnskab i sig selv. Men grundlæggende er en basfælde et “rum” på mindst en kubikmeter med en åbning hvor lyd kan komme ind men ikke ud igen, typisk ved at fylde rummet med tunge isoleringsmaterialer. Hvis du har et sted i studiet hvor du har bas problemer kan du prøve dig frem ved at placere nogle tykke pladebatts forskellige steder i nærheden inden du begynder at bygge rammer eller andet, så du ved mere om hvor mange plader du skal have op og hvor. Du kan købe færdige skillevægge der dæmper ret godt, med fødder så de er lige til at stille op. En pæn løsning som også koster lidt mere.

Hvor placerer man dæmpnings materialerne?
Du får den bedste dæmpning når du beklæder lodrette flader, altså vægge og sider på loftsdragere hvis der er sådan nogle. Hvis du mangler flader at hænge dæmpningen på, kan du lave nogle rammer som før men afpasset i størrelse så de kan hænge fra loftet uden at man rammer ind i dem. De kan blive lidt smalle hvis der ikke er så meget loftshøjde, men så laver du nogle stykker. Hæng dem symmetrisk og med den største flade hen mod højttalerne.
Hvis du har side vægge tæt på dig bør du dæmpe dem, ligesom en bagvæg også kan drille. Hvis du har en tom væg bag dig og måske ikke så langt væk, kan du risikerer at få en del genklang tilbage fra den. Hvis du gør det, men synes at rummets klang eller er fin skal du bruge æggebakkeskum eller noget der har en vildt knoldet overflade og som kan diffundere lyden så den ikke opleves så intens.
Men prøv dig frem. Hvis du føler at du har for meget efterklang må du ud og have fat i noget dæmpnings materiale. Tag det med i studiet og pak det ud, også selv om det er isolering. Flyt forsigtigt rundt med pladerne eller hvad du har fået fat i og lyt til forskelligt musik og prøv igen med håndklap eller hvad du brugte. Du vil meget hurtigt finde ud af om du har dæmpning nok og hvor det er rimeligt smart at placere det – nemmere end du måske tror.
Du kan vælge at nørde lidt med det og bygge nogle pæne moduler eventuelt med indbyggede spots eller andet smart, og selvom du ikke placerer tingene lige efter bogen er det faktisk svært at gøre det meget forkert. Som jeg plejer at sige: Det er bare derudaf!

Har du brugt andre materialer eller andre alternative løsninger vil jeg gerne høre om det. Vi kan allesammen blive klogere, jo. Har du spørgsmål er du selvfølgelig også velkommen til at komme med det eller dem.

Tak fordi du læste min artikel om akustikregulering.

10
nov
11

Hvordan laver man en vokalboks på rimeligt budget?

Hvorfor vokalboks?
Hvis du skal lave gode vokaloptagelser er en vokalboks en god ting; boksen skærmer for udefra kommende lyde du ikke vil have med på optagelsen og for mange vokalister virker det fokuserende at træde ind i et optagerum – og afstressende hvis du har andre musikere m.fl. tilstede i studiet (og så er det ligegyldigt om studiet er det lille hjemmestudie eller det store professionelle studie). Og du kan lytte på dine højttalere i studiet uden at mikrofonen begynder at hyle (hedder feedback).

Boksens udformning:
Størrelsen på boksen kommer an på hvad man har plads til, og hvad man tænker på at optage. Et helt trommesæt fylder ret godt i landskabet og kræver 5-6 kvadratmeter plads som minimum inklusiv mikrofonstativer m.m., hvorimod vokaloptagelser kræver væsentligt mindre plads. Prøv at forestille dig hvad der skal foregå bag mikrofonen. Rappere kan fylde en del i boksen, for de har svært ved at stå stille når de afleverer deres ord. Så dér er det godt med lidt plads i siderne, men et tomt skab kan bruges hvis det er hvad der kan blive plads til.

Boksens akustik:
Vokaloptagelser er mest alsidige at arbejde videre på hvis de er “tørre” og kraftige, læs mere om dette i vores artikel “Hvordan bruger man en mikrofon og kompressor?”. Boksen skal så måske akustikreguleres, så lyden er meget død og uden genklang – ligesom lyden i et garderobeskab fyldt med tøj! Dette kan gøres med tæpper og gardiner, men hvis du vil mere professionelt frem køber du noget æggebakke skum, vi køber vores til god pris hos www.lindeoglarsen.dk – hvor du også kan få det skåret præcist ud. Æggebakke skum dæmper fortrinsvis høje frekvenser og er godt til vokaloptagelser. Du kan også bruge Rockwool pladebatts som er stive og derfor nemt kan beklædes med stof. Som udgangspunkt skal du sørge for at dæmpe de flader vokalistens stemme rammer direkte, typisk væggen lige bag mikrofonen som vokalisten står og kigger på og loftet herover, især hvis der ikke er så højt til loftet, men gerne hele rummet. Basdæmpning er noget helt andet, og ikke så vigtigt når man indretter en vokalboks. Læs mere om dette i vores artikel om “Hvordan akustikregulerer man sin studie arbejdsplads?”.

Alt hvad du skal bruge til en komplet boks:
Har du plads, kan du sætte et par gipsvægge op med en dør i. Det er ikke super nødvendigt at sætte et vindue i boksen, men du har brug for en talkback mulighed, dvs at du kan tale til vokalisten i boksen via hovedtelefonerne, her kan du igen læse mere i vores artikel “Hvordan opbygges et musikstudio?”. Inden du bygger er du nødt til at have nogle lydkabler klar, som minimum stereo ind i boksen og mono retur med mikrofonsignal, og overvej om der skal en skærm ind i boksen til tekst og andet for så skal der også lige et skærmkabel med som kan nå computeren. Husk lys og stikkontakt og overvej ventilation! En lille boks kan nemt komme til at lugte gymnastiksals agtigt, men behøver ikke at være svær at lufte ud – man kan jo lade døren stå åben når boksen ikke bruges. Mekanisk ventilation koster lidt at lave rigtigt, for du må ikke købe en standard toiletventilator! De larmer kraftigt og dur derfor ikke. Den rigtige løsning er at montere en kanalventilator med lyddæmpning, forvent at bruge 3-4000 på dette og kontakt eventuelt www.airflow.dk. Placer udsugning så langt fra mikrofonen som muligt og husk at lave en åbning ind til frisk luft. Hvis du borer et hul i gipspladerne ved gulvhøjde i boksen og et hul på den modsatte side i loftshøjde, får du en “kanal” inde i væggen som du kan afgrænse med isolering. Det skal gøres mens du bygger så du er sikker på at isoleringen sidder rigtigt så der kan komme luft igennem. Du skal have nogenlunde lige så meget plads i din kanal som der er i udsugnings kanalen. Hvis du ikke har en dør til boksen kan du købe en brugt branddør af træ. De er massive og kommer med gode tætningslister og er en god løsning til formålet. Hvis du skal lave et vindue ind til boksen kan du bestille en lydrude hos glarmesteren, eller lave en selv. Du skal bruge 2 stykker glas i forskellig kraftig tykkelse f.eks 6 og 8 mm (så de svinger forskelligt når de udsættes for kraftig lyd), som helst monteres med forskellige vinkler – f.eks. sådan at den indvendige rude sidder skråt pegende nedad mod boksens gulv, og den udvendige tilsvarende pegende ned mod studiets gulv, og ruderne skal sidde enten i gummilister eller fuges for at være tætte. Selv en ganske tynd sprække tillader nemlig ret meget lyd at komme igennem. Denne løsning nedsætter lydpassage gennem vinduet og modvirker det der hedder stående bølger mellem glassene. Gulvtæppe er ikke super nødvendigt og dæmper næsten kun trinstøj, men du kan jo bede vokalisten om at stå stille! En sidste ting; en hovedtelefonforstærker som får sit signal fra din stereo ind. Så kan forskellige vokalister selv indstille volume og måske bas og diskant inde i boksen.
Der er en del gør-det-selv arbejde i sådan et projekt, og hvis du er i tvivl om hvordan man laver en gipsvæg og sætter en dør i denne er der masser af artikler på nettet om dette. Jeg har lavet en skitse der viser hvordan du kan lave lydisoleret udluftning og vindue i din boks.

Har du selv gjort nogle gode erfaringer vil jeg gerne høre mere om det, dine erfaringer kunne jo komme andre til gode. Tak fordi du læste min artikel om vokalboks opbygning på et rimeligt budget.